top of page
  • Forfatters billedesarahsfys

Knæk Cancer Arrangement

Tilbage i september 2022 afholdte jeg et Knæk Cancer arrangement med henblik på at få samlet penge sammen til Kræftens Bekæmpelse. Det er en interesseorganisation, der arbejder for at bekæmpe sygdommen kræft.

Jeg tror ikke der er mange, som ikke kender nogen eller selv er berørt af den grimme sygdom. Jeg selv har haft det tidligt inde på livet med en mormor, som havde brystkræft da jeg var omkring 11 år gammel. Jeg kan huske det ikke var noget jeg havde hørt om før. Sådan er det ikke længere i dag desværre. Børn kender til kræft alt for tidligt. Min 5 årige datter ved udmærket godt, hvad det er. Hun ved, at grunden til hun ikke har en morfar, som hun ikke kun kender gennem mine fortællinger, skyldes kræft. Hun ved, at hendes bedste veninde ikke har nogen far mere skyldes kræft. Det knuser mit hjerte hver gang hun siger "Mor, jeg savner min morfar. Jeg gad godt have kendt ham". Udover, at miste min far, som var utrolig hårdt og skulle lære at være uden en far, så synes jeg det var så svært ikke at kunne dele de fantastiske øjeblikke, der var og vil komme når dit barn vokser op. Jeg er helt klar over til min lille indsamling ikke kan gøre det store, men mange bække små gør jo til en stor å.

Kræftens Bekæmpelse gør et fantastisk arbejde synes jeg. Ikke kun i kampen mod kræft, men også med tilbud til dem, som

overlever eller er pårørende. Min bedste veninde fik kræft da vi var 20 år gamle og selv om hun overlevede berører det os stadig 20 plus år senere. Jeg ved min veninde har været i kontakt med Kræftens Bekæmpelse flere gang og har benyttet sig af flere tilbud de har.

Det er netop også dette jeg gerne vil støtte med mit lille arrangement. Hvad gik det så ud på? Jo, jeg havde fået doneret lokale af Kvarterværkstedet i Aalborg. Maria Janner Benzon donerede sin tid med at undervise i dans. Lokale forretninger donerede gaver vi trak lod om. Vi afholdte en 4 timers arrangement med dans, Fysio Flow og MediYoga.

Man kunne tilmelde så mange hold man ville og betale 50 kr. pr. hold. Det var en super sjov dag med masser af smil og glæde.

Mit mål var at samle 10.000 kr. ind, men det blev til flotte 6.281 kr. som jeg er meget stolt af. Planen er at afholde endnu et arrangement i 2023 i håb om at få flere penge samlet ind. Måske skal du med? Hold øje med datoer på de sociale medier.




11 visninger0 kommentarer
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page